Vi havde overhovedet ingen planer i dag, ud over at den stod på afslapning – skønt🏝☀️🏝!
Vi sov længe, og dampede først ned til morgenmaden ved 9.30-tiden! Herefter gik Malene og Thea en smut på shopping, mens jeg undersøgte muligheder for at komme ud på en lille Bounty-ø, som ligger ude i bugten lidt uden for Kota Kinabalu (den by vi bor i)!
Ved 13-tiden steg vi på en speedbåd, som sejlede os over til øen – Sapi Island, og nu stod den på strandtur og snorkling! Vi havde lejet snorkeludstyr, og ikke mindst de 3 små var i hopla🏝☀️👍!
Jeg tror Alfred tog rekorden…! Han var stort ser ikke oppe af vandet i 4 timer, men padlede rundt efter alverdens fisk…, og der var mange af den! Det var virkli’ flot og skønt, og lige hvad vi trængte til efter nogle programfyldte dage….! Sidst på eftermiddagen tog vi båden tilbage til Kota Kinabalu, og har bare daset rundt i det lokale shoppingcenter her i aften!
Kota Kinabalu er den største by her på det nordlige Borneo, og har ca. 500.000 indbyggere! Det er den mest vestlige orienterede by vi har været i siden vi forlod Danmark, og der er ingen tvivl om, at Malaysia er længere fremme end Vietnam! Nogle varer koster det samme som hjemme i DK, mens en is på McDonald stadig kan erhverves til 3 kroner🍦👍! En dobbelt cheeseburgermenu koster til gengæld 19 kroner (mon ikke den koster ca. 60 i DK)…, ja helt generelt er maden billig herude!
I morgen står den på riverrafting, men det kan I høre mere om I morgen!
Håber vi ses i morgen👍☀️🏝!

