Mandag d. 29. april:
Det er mandag morgen og uret ringede kl. 06.30! Vi skulle være i lufthavnen kl. 8, da der var afgang mod vores næste destination kl. 10.45! Vi tog en “Grab” ud til lufthavnen som vi har gjort så mange gange før på vores tur!
En “grab” er en slags privat taxia, som man blot kan booke som et alternativ til en taxa, og som oftest er langt billigere end en taxa! Man booker vognen via en app på telefonen, og som regel går der ikke mere end 3-5 minutter før den er her! En supernem og billig transportform, som vi nu har brugt ca. 20 gange i de sidste 3 lande!
Vi kom frem til lufthavnen i god tid, stillede os i kø ved check-in-skranken og bad om vores boardingpas!
Kender I det? Man kniber sig i armen, for det kan næsten ikke passe, at alt bare er gået så “glat” de forgangne 32 dage!
Vores seneste 11 flyvninger har været spot-on-time! Vi har ikke mistet noget på turen! Vi har ikke været ramt af kraftig diarré eller anden form for sygdom! Vi er ikke blevet berøvet eller mødt nogen form for fjendtlighed! Vejret har været med os og de økonomiske dispositioner har reelt været billigere end forventet! Ja, alt er gået som vi havde håbet på – dejligt! Men, så blev det mandag d. 29. april…., en dag som vi sent vil glemme, og som vi om et par år forhåbentlig kan grine lidt af🤣!
Her i butikken fortæller vi gerne sandheden, også når den ikke ligefrem er et glansbillede – så læn Jer tilbage og nyd læsningen:
Nå, vi stod der ved check-in-skranken for at få vores boardingpas til vores næste flyvning! Vi skulle mellemlande i Indien, og så videre derfra til den endelige destination! “Can I see Your visa-applikation to India”, sagde den unge dame til mig!
Og bom…., tiden gik i stå, ja hvad fablede hun om! Vi skal jo blot mellemlande i Indien for så at flyve videre til den næste destination, så hvorfor skal man så ansøge om visum til Indien!
Hvad gør man? Tænker sig lidt om for overhovedet ikke at blive klogere på noget som helst! Ja, det var det man gjorde!
Vi blev afvist, og man fornemmede vel, at oplevelsen ved at brænde en del tusinde kroner af på noget som man overhovedet ikke fik noget ud af, var en temli’ flad fornemmelse! Nå, tiden gik, og det stod hurtigt klart, at der IKKE var noget at gøre ved det!
Timerne gik, og hvad skulle vi nu? Skulle vi booke en anden flyvning med det samme? Skulle vi overnatte her tæt på lufthavnen? Skulle vi droppe den planlagte destination og flyve til et andet sted? Eller skulle vi blot tage tilbage til Singapore og nyde et par dage mere i den spændende by?
Vi gjorde det, at vi bookede en ny flyvning til samme destination, men denne gang blot med en mellemlanding i Vietnam! Og nej, det er ikke løgn, men her blev vi også nægtet adgang! Visumreglerne er sådan, at man mindst skal være ude af landet (Vietnam) i 30 dage efter det seneste besøg, og da vi forlod Vietnam d. 12. april, ja så må vi først rejse ind i landet igen d. 12. maj! Men, det var der altså ikke nogen der havde fortalt os! Hvad gør man så? Kan man få lavet et lyn-visum til Vietnam? Ja det kan man godt for den nette sum af kr. 6.500,-.
Hmmm…, nu var gode råd dyre! Problemet var dog, at intet var sikkert, for der var helligdag i Vietnam, så alle offentlige kontoret var mere eller mindre lukket!
Hmmm…..det var ikke vores dag og alt synes at være pest eller kolera!
Vi kunne dog annullere billetterne ved at betale et klækkeligt annulleringsgebyr, og det blev så det vi gjorde! Kan I høre hvordan kasseapparatet klinger (den forkerte vej)🤣🤣🤥🤥! Så har vi også prøvet det!
Klokken var blevet 17, og efter 9 timers ophold i Singapore Airport bookede vi et hotel inde i centrum og tog tilbage til byen!
Nogle ville nok have gået ud i byen for at drukne dagens oplevelser i 8 flasker kraftig spiritus og en ramme elefantøl, men her var der næppe råd til mere en en halv flaske lunken vand🤣🤣!
I dag kan vi grine “lidt” af det – heldigvis, og bliver bare mindet om, at livet er så meget andet end tabte flybilletter mm! Vi sender vores tanker til Anders Holck Poulsen og hans familie (og alle de andre), som var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt forrige søndag på Sri Lanka! Det er forfærdeligt!!
Mandag den 29. april 2019 må kunne sammenlignes med den værste stroppetur som et dansk regiment har oplevet i deres militærtjeneste! En begivenhed, som de aldrig vil glemme, men som de i dag husker og fortæller om, som var det det bedste de nogensinde har prøvet (sådan bliver det dog næppe her hos os🤣🤣)!
Tak for kaffe og på gensyn🤥🤥🤥! Håber vi ses her på bloggen igen i morgen!!
At rejse er at leve 