Dag 35 – farvel til Singapore og goddag til Dubai

Så blev det sidste dag i Singapore! Byen har så meget at byde på, og vi kommer gerne igen en anden gang! Skal du til Singapore engang, så besøg marineområdet, hvor kæmpehotellet Marine Bay Sands og parkområdet “Trees by the Bay” ligger! Området emmer af hygge, og man kan sagtens bruge en dag eller 2 i området!

Også Det Arabiske kvarter og shoppinggaden over dem alle “Orchard Road” er uundgåelige, hvis man besøger byen!

Trænger du til en afslappende dag udenfor storbyen, så brug dagen i Singapore Zoo, og husk også at booke plads på Night Safarien!

Og hvad nu? 

Næste destination er “Dubai”, og vi lander i Dubai onsdag ved aftenstid! Her skal vi ud og opleve ørkenbyen, som er både hadet og elsket for alt hvad den står for!

Vi har aldrig været der før, men glæder os til nye oplevelser! Vi har netop booket hotel for nogle nætter, og så må vi se hvor mange dage vi blir’ her og hvad vi skal herefter!

Hvad savner man egentlig når man er på farten i så mange dage som vi er! Ja, det er naturligvis meget forskelligt fra person til person! Men havregryn, rødbeder, rugbrød og leverpostej fås ikke herude i Asien, så det bliver noget at det første vi sætter tænderne i, når vi engang når hjem til Danmark! Børnene har een enkelt gang eller 2 sagt, at de savner skolen og vennerne! Malene savner sin egen seng og jeg glæder mig til at komme hjem og slå græs og til at gå en aftentur i Risskov! Ja, altsammen kan samles under overskriften “hverdagen” – hvor er det skønt!

En lang med god rejsedag er forbi, så vi vil takke af for i dag.

Håber vi ses i morgen👍☀️👍!

NB: nedenfor lidt filmklip fra dagene i Singapore (I finder dem også under dag 31 og 32)!

https://youtu.be/Zk4QT1op-mw


https://youtu.be/q_Lpzts6gNQ


https://youtu.be/ccWsWAEQvBE