“Far, kan vi ikke tage en TYKSAK hjem til hotellet?”…, ja, dagens absolutte sjoveste kommentar stod Alfred for (8 år)! Vi havde været med en “Tuk Tuk” (en såkaldt knallerttaxa) fra hotellet til Chinatown, og da vi skulle hjemover ville Alfred gerne opleve den hæsblæsende trafik i Bangkok igen, men denne gang i en “Tyk Sak”! Han var ganske alvorlig, indtil jeg fortalte ham hvad en Tyksak er!
I det hele taget stjal Alfred billedet flere gange her på førstedagen i Thailands største by (8,2 mio. indbyggere)! Efter at være velankommet til hotellet var det tiltrængt med en lille lur (farmand her), mens børnene hoppede i poolen! I ved…., efter 2-3 timers søvn i en flyver krydret med 6 timers jetlag, ja så begynder kadaveret at gå i forfald, så den ærlige version er, at jeg var temli’ flad! Måske skyldes det, at jeg på knap et par døgn kun havde lukket øjnene i 6-7 timer! Godt nok er man Nordjyde…meeennnn, her kan man altså også kapitulere! Nå, men jeg var kommet på benene igen efter en god times tid på øjet og børnene havde fået konverteret badetøjet til alm. shorts, så nu stod den på sightseeing! Vi tog en Tyksak til Chinatown, og skulle som det allerførste have fundet noget mad! De 2 gamle forældre havde godt luret, at Alfred ikke var lige så speedet som normalt…, ja, han lignede en kogt krebs fuldstændig forladt for energi! Hmmm….! Han havde stort set ikke spist noget i et døgn (det vidste vi godt…han er totalt kræsen), men vi mente da at han havde drukket nok! Hmmm…, væskemangel….saltbalancen? Vi fandt en restaurant, fik bestilt nogle saltede fritter mm, og fik hældt noget væske i ham! Og bom…, han sagde ikke et ord, men lagde sig på stolen og var væk på et splitsekund! Hmmm…! 30 minutter senere vågnede han med ordene “Far, vi skal huske at have fredagsslik i dag”🤣🤣! Og sådan kom ham på toppen igen!
Efter lidt sightseeing i Chinatown dampede vi ned til flodbredden og tog en flodtaxa/pram tilbage til hotellet! Og det må jeg sige! En flodpram med plads til 150-200 mennesker kan på under 120 sekunder nå at lægge til kaj, få folk af, få folk på og så lægge fra land igen! Som gammel havnedreng fra Strandby må jeg bare sige, at jeg aldrig før har set noget lignende! Hold nu op hvor er de bare effektive!
Man kan sige meget om Bangkok – men overskriften må være, at de er nogle rodehoveder! Tjek fotoet nedenfor…! Gad vide om lagerassistenten kan holde styr på tingene! Ellers findes her jo alt mellem himmel og jord! Der er tingeltangel overalt…, og som nordeuropæer kam man ikke lade være med at være imponeret! Sikke da et liv! Og prisen på tingene…., ja, det er så billigt, at selv en nordjyde har svært ved at få sig til at prutte om prisen🤣🤣! Hvordan skal det ikke gå, når vi kommer til Vietnam…., her skulle prisen være det halve af her i Thailand🤔🤔!
I morgen står den på endnu en dag med sightseeing i Bangkok!
Husk: hvis du vil have en automatisk besked hver gang vi lægger et lille indlæg ud på hjemmesiden, så kan du inde på hjemmesiden – nederst i højre hjørne – klikke på “+ Follow” og indtaste din mailadresse…, så modtager du automatisk en mail når vi poster noget nyt!



Tid til en forfriskning🥤🥂




Vi ses i morgen🌴🌴☀️☀️☀️🤗!