Dag 4 – på marked og farvel Thailand

Om det er jetlag’et eller bare nye kulturer ved vi ikke – men det var oprigtig talt lidt svært at få skudt kadaveret i gang her til morgen! Men, i gang kom vi da der hen sidst på formiddagen!

Dagens udflugtsmål var “The Weekend Market”, som efter sigende (jf. Lonely Planet), skulle være eet af verdens største markeder med over 8000 boder! Med 36 grader, blå himmel og høj sol, så var dagens største udfordring varmen – især yngste mand Alfred (ja, han har det med at stjæle billedet), fik kamp til stregen! Sveden kunne hurtigt ses i tøjet – især de sorte trøjer blev hurtigt pyntet med zebrafarvede hvide striber! Vi opholdt os derfor primært i skyggen og i beauti-shops (som oftest var afkølet ned aircondition)!

8000 boder skulle vi igennem – så der var nok at kigge på! Det lykkedes os kun at blive væk fra hinanden een enkelt gang – men skæbnen ville, at farmand igen fandt flokken – eller også fandt flokken igen farmand. I bestemmer🤣

Om vi nåede 400-500 boder ved jeg ikke, med 8000 blev det næppe til! Det var på mange måder en supersjov oplevelse at se så meget tingeltangel på eet sted – og var det ikke for børnenes skyld, havde vi nok været der endnu. Men hotellets pool kaldte igen på de unge mennesker, så midt på eftermiddagen vendte vi tilbage til hotellet!

Mens børnene nød et par timer på hotellet, tog de 2 gamle på sightseeing i området, hvor The Golden Buddha blev beskuet (dødkedeligt) og The Grand Palace fik også besøg! The Grand Palace, hvor kongen holder til, er en kæmpe fæstning, og der er ikke sparet på guldet! I øvrigt var kongen ikke hjemme, men på kaffebesøg hos tyske fru Merkel! Jeg spurgte garderne hvem de passede på nu hvor kongen ikke var hjemme…, og vi blev alle hurtigt enige om, at de lige så godt kunne holde fri, nu hvor kongen sad os drak kaffe med fru Merkel🤣🤣!

Spøg til side…, om han drikker kaffe med fru Merkel ved vi ikke, men at han er i Tyskland er ganske sandt! Han tilbringer nemlig en stor del af sin tid i Tyskland og har gjort det igennem flere år! Han er åbenbart en temli’ farverig person – tjek f.eks. dette link, hvor han udnævner sin hund til general af flyvevåbnet – så har man hørt det med🤣🙃🙃

http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-10-13-manden-her-kan-blive-konge-i-thailand-han-har-udnaevnt-sin-hund-til-general?cid=tv2.dk:Manden%20her%20kan%20blive%20konge%20i%20Thailand%20-%20han%20har%20udnævnt%20sin%20hund%20til%20general:article

Aftenen sluttede med lidt lokalt thaimad og is fra McDonald!

I morgen tidlig kl. 06.40 lokal tid (01.40 DK tid) går flyveren mod hovedstaden Hanoi i det nordlige Vietnam! Et nyt eventyr med 12 dage ned gennem Vietnam er hvad der venter os – og vi er spændte!

Men, inden vi lukkede vores øjne så tog Bangkok så fint afsked med os alle🎇🚀🚀🚀 – se videoklippet nedenfor!

Vi ses i morgen✈️✈️!

Are we ready😎😎😎

Frokosttid i 36 graders varme😜😜😜

Op på fars hat😂😂

Malene og The Golden Buddha!

Wat Arun templet i skumringstid….

Lidt thaimad gør godt hos store og små!

Bangkok takker af på sin helt egen måde🚀🚀