….”Agent Orange” kommer vi tilbage til senere i dette blogindlæg….
Vi har nu været afsted i 2 uger, og efter nogle dages afslapning var der nu program på igen!
I vores forberedelse til turen stod det hurtigt klart, at et besøg i Ho Chi Minh City (HCMC) skulle krydres med mindst 2 kulturelle oplevelsesture – dels en tur til Cu Chi Tunnelerne nord for HCMC og dels en tur til Mekong Deltaet syd for HCMC.
I dag var det så Cu Chi Tunnelerne der stod for skud! I gårsdagens blogindlæg fik du lidt info om hvad Cu Chi Tunnelerne er, og ved eget selvsyn må man konstatere, at det er et imponerede “bygningsværk”!
Cu Chi Tunnelerne ligger ca. 60 km. nord for HCMC, men med den megen trafik som hele strækningen er omgivet af, ja så var gennemsnitsfarten kun 30 km. i timen! I drømmer ikke om hvad der er af trafik….helt vildt!
Efter en times kørsel gjorde bussen et stop! Vi skulle gøre et kort besøg i en kunstforretning/værksted – vel og mærke ikke et helt almindeligt sted! De udstillede værker var i sig selv en oplevelse, men hvad der ventede i kulissen var måske det der “rørte” os mest!
Der var mindst 35 grader – luften var tung, og der bag “facaden” sad den lille vietnameser…, ja, ca. 20 af dem! Den ene manglede et ben, en anden en arm, en tredje vendte benene bagud, en fjerde uden ben…osv., ja hver med deres skavank, med deres historie – på godt og ondt (måske mest ondt), og ikke mindst med deres kunstneriske kvaliteter! De var alle ofre for krigens rædsler, om end de næppe var født før krigen sluttede tilbage i 1975! Og hånden på hjertet – så bliver man så lille, man bliver på een og samme gang ramt af ydmyghed og flovhed, når man tænker på den sødme som man på stort set alle områder er indhyllet i, i velfærdsstaten Danmark! Kunne man forlade kunstbutikken uden så meget som at være følelsesmæssigt påvirket af det, var man en kold skid, og kunne lede såvel USA eller Rusland!
Det var ham uden ben, hende den forkrøblede og ham med de bagudvendte ben (og de mange andre) som var mesteren bag de kreative kunstværker vi så i selve butikken! Fælles for dem alle er, at de er ofre for “AGENT ORANGE”! Et flabet kemisk våben, som amerikanerne sprøjtede med under krigen, som var det bare almindelig myggegift!
Klokken var nu ved at være 14.30 og vi var netop ankommet til Cu Chi Tunnelerne! Vores guide Jack, havde givet os en grundig information om Cu Chi Tunnelerne på busturen, så vi var velorienterede ved ankomsten!
I vedlagte film får I et lille indblik i hvad vi oplevede! Højdepunktet var naturligvis rundvisningens sidste punkt, hvor vi skulle ned i selve tunnelerne! Man kunne vælge mellem en 20, 40, 60 eller 100 meters tunnelrute, og selv Superman himself “Alfred Lund Thomsen”, fik nok efter 20 meter🤣🤣! Ja ja…, man kan da blive overrasket😂😂! Man skal ikke lide af klaustrofobi når man krumrygget bevæger sig rundt i de underjordiske gange! Og tænk så…..her levede nogle af de nordvietnamesiske soldater og deres familier i de mange år krigen varede! Det tog dem 21 år at bygge det 250 km. lange tunnelsystem!
Vi havde en rigtig fin dag ved Ci Chi Tunnelerne og ikke mindst fra kunstbutikken, hvor “Agent Orange-folket” fortalte os deres helt egen historie – og så endda uden at sige et ord!
Vi ses i morgen, hvor turen går til Mekong Deltaet!
Info om Agent Orange, jf. Wikipedia:
Agent Orange var en gift, der blev brugt af amerikanerne under Vietnamkrigen. Man sprøjtede det på træerne, så bladene faldt af og aldrig kom tilbage. Formålet var at blotte fjenden og fratage vietnameserne deres klare fordel, nemlig deres mulighed for at camouflere sig i Vietnams tætte jungle.
Operationen hvor USA benyttede sig af herbiciderne hedder “Operationen Ranch Hand”, og det estimeres at det amerikanske militær spredte 1300 liter Agent Orange i minuttet udover de vietnamesiske jungler,
Agent Orange er en blanding af to aktive stoffer, nemlig 2,4,5-triklorfenoxy-eddikesyre (“2,4,5-T“) blandet med 2,4-diklorfenoxy-eddikesyre (“2,4-D“). Disse to kemikalier er begge i sig selv skadelige for mennesker, men regnes ikke for miljøfarlige. Det er derimod dioxinen, 2,3,7,8-tetraklordibenzodioxin, som bliver dannet under fremstillingen. Resultatet var Agent Orange miljøfarlige karakter.
De fleste amerikanske soldater vidste ikke, hvad de sprøjtede med. De troede, Agent Orange var myggespray, hvilket betød egen eksponering af huden, øjne og mund. “Det føltes lidt fedtet, når det kom på huden”, fortæller en vietnamveteran, “men jeg tænkte ikke videre over det.”
I dag ønsker Vietnam erstatning fra amerikanerne. 5 dollar per misdannet barn, og da der er mange af dem, kan det blive meget dyrt. USA vil dog ikke anerkende det store forureningsomfang, som landet hævdes at have ansvaret for.
Brugen af Agent Orange har sat nogle tydelig spor på den vietnamesiske natur såvel som på den vietnamesiske befolkning. En af de mest omtalte skadevirkninger vedrørende brugen af Agent Orange, er de misdannelser, som ses på børn der i dag bliver født i Vietnam. Det bar dem vi så ved kunstbutikken! På baggrund af dette har USA været genstand for meget krtik fra verdenssamfundet, hvilket førte til en revurdering af geneveprotokollen fra 1925 omkring brugen af kemisk og biologisk krigsførelse
Nedenfor blot nogle få billeder fra kunstbutikken:
At rejse er at leve 