Dag 13 – så ankom vi Ho Chi Minh City (det gl. Saigon)

Vi fik en varm velkomst, for med 36 grader og høj sol, var det med at finde sommertøjet frem! Vi ankom kl. 12.25, og første step var indlogeringen i den lejlighed som vi i går bookede på Airbnb!

Vi bor på 24. sal og tagterrassen finder man på 34. sal…, og her venter en særdeles spektakulær udsigt….superflot! Der var ikke gået mange minutter, inden Alfred og Thea og Anton røg i poolen….ahhh! Som I måske husker, er det næsten et ufravigeligt krav, at der skal være pool der hvor vi bor (citat: børnene)!

Det officielle indbyggertal her i byen er 10,4 mio., og man sir’, at det er den by i verden med flest scootere! Ja, der er scootere overalt!

Ellers er dagen gået med at lave ingenting! Hmmmm…., hvad skal vi lave i morgen? Enten står den på sightseeing rundt i byen – alternativt tager vi lidt nordpå for at se de berømte Cu Chi Tunneler!

Hvad er Cu Chi Tunnelerne, jf. Wikipedia:

Cu Chi tunnelerne er et system af tunneler i bydelen Cu Chi i Saigon, Vietnam. Tunnelsystemet ligger 35 km nord for byens centrum og blev bygget under Vietnamkrigenaf de vietnamesiske kommunister. Mange soldater og kommunistiske ledere levede i dette system af tunneler i perioder af krigen, og USAs og Sydvietnams hære var ude af stand til at ødelægge det. Vietnameserne kunne bl.a. finde på at have køkkener under jorden og så lede røgen ud et andet sted for at forvirre amerikanerne.

I dag er tunnelerne et populært turistmål.

Det var såmænd alt hvad vi kunne levere her på bloggen i dag! Det var lidt tyndt – men det har også været en rolig dag🤗🤗

Vi ses i morgen☀️☀️👍!