Ja, vi forstår det næsten ikke, altså at der allerede er gået 12 dage siden vi forlod Danmark! Hold nu op hvor tiden ✈️ afsted!
Mens børnene stadig boblede videre under dynen, tog Malene og jeg ind til centrum! Vi havde nemlig en tidlig morgentid hos een af byens mange skræddere! Vi nåede dog lige et lille besøg på byens morgenmarked….vildt fascinerende at se, hvor gammeldags de er (se filmen med burhønsene nedenfor)!
Herefter videre til skrædderen! Vi fik taget mål i går, så i dag skulle vi se om tøjet passede! Malene har fået syet sig en flot sommerkjole💃🏻, mens jeg fik syet mig et bolschestribet jakkesæt🕺…! Og det hele passede faktisk nogenlunde! Dog var mit venstre bukseben 4-5 cm. kortere end det andet…, men nu hvor bukserne var klippet til, kunne det ikke blive anderledes (ser lidt sjovt ud…, men de mente ikke at man umiddelbart kan se det😜…jeg er måske ikke helt enig)! Et par lange strømper kan dog skjule meget!
Ellers stod den på strandtur i dag! Vi lejede et par scootere, og satte kursen mod stranden, som ligger nogle få km. uden for byen! Jeg skal hilse og sige, at Alfred, Thea og Anton fandt scooterturen supersjov….især yngstemanden Alfred var noget af en verdensmester på denne 1100 kubik motorcykel (🧐🤣🤣) som kunne køre helt op mod 60 km i timen! Den unge mand ville gerne have een med hjem til DK….jo jo…, han mener bestemt han er gammel nok til at fræse i skole på såden et monstrum!
Aftenen gik med en lille bytur mm! I morgen forlader vi Hoi An, og sætter kursen mod landets største by Ho Chi Minh City (Saigon hed byen i gl dage)! Der er afgang med flyveren kl. 11, og vi lander i Ho Chi Minh City (HCMC) kl. 12.25!
Vi har haft 4-5 skønne dage i Hoi An, og kommer gerne hertil een anden god gang! For os var det optimalt med et lille break i Hoi An, hvor den stod på afslapning mm, for de kommende 6-7 dage er der nemlig fuld program på igen!
Vi ses i morgen i HCMC👍👍 (hvor 35-36 graders varme er hvad der venter os☀️)!





